Før vi sætter os bag rattet i en bil og kører afsted, lærer vi, hvor speederen og bremsen sidder, hvordan vi kører bilen, og hvordan vi befærder os i trafikken. Men der er ingen, der lærer os, hvordan vi egentlig er en god partner, hvordan vi kommunikerer, og hvordan vi håndterer konflikter, før vi indgår i et parforhold. Det kan parterapien til gengæld lære os. Derfor er det en god investering, hvis vi vil undgå at køre galt i dit eget parforhold.
Det bliver mere og mere almindeligt, at par vælger at investere i deres parforhold. Flere par bliver bevidste omkring, hvor givende det er at være på forkant med krisen, inden den rammer. For faktum er, at der kommer kriser, når man er i et parforhold – om ikke andet når et par begynder at overveje at få børn. Derfor er det særdeles givtigt at være på forkant med det, som før eller siden vil ske, så man har indsigten, erkendelsen og værktøjerne klar, når man skal bruge det.
Vi har så travlt med at få vores liv til at se fint og perfekt ud på overfladen. I bryllupsgave ønsker vi os da oftest også Royal Copenhagen og andre materialistiske ting. I virkeligheden vil det måske være mere nyttigt at ønske sig en bryllupsgave, som giver anledning til en proces, hvor vi lærer hinanden bedre at kende. En sådan proces åbner parterapi op for. Her mødes man som par i et trygt rum og får drøftet, hvordan vi kommunikerer bedst muligt med hinanden: Hvordan giver vi udtryk for vores behov? Hvordan giver vi udtryk for vores grænser? Og hvordan håndterer vi kriser?
På den anden side af brylluppet og alle de flotte, materialistiske bryllupsgaver venter hverdagen og hamsterhjulet. Vi arbejder måske lidt for meget, og vi får talt lidt for grimt til hinanden. Når krisen begynder at kradse, og kommunikationen bliver dårligere og dårligere, er det uundværligt for parret at kunne trække den gode bryllupsgave fra skuffen frem, inden krisen eskalerer. En håndbog i, hvordan parret skal håndteret den givne situation.
Mange par skubber parterapi, til når lokummet virkelig brænder. Her bliver det den sidste udvej, inden parret går fra hinanden – og på det tidspunkt er der måske allerede en af parterne, der har mistet håbet. Så er det svært at rette op og komme tilbage på sporet.
Når parret mødes i parterapi, synliggøres det ofte, at konflikterne i bund og grund handler om, at kommunikationen er gået af sporet. Det kan også være, at den ene part har svært ved at forstå den andens måde at reagere på, fordi reaktionen plejede at være på en bestemt måde – men nu er partneren begyndt at snerre og være kort for hovedet. Så sker der typisk det, at den anden part tror, at det er en selv, der er noget galt med.
Her bliver der aktiveret nogle gamle mønstre af f.eks. vrede og svigt, og så går der en spiral i gang. Det eskalerer ofte i, at parterne trækker sig fra hinanden, at man angriber hinanden eller simpelthen bare ikke aner sine levende råd, fordi det er nogle gamle mønstre, som aktiveres. Mønstre, man ikke selv er bevidst om. Disse mønstre kan man lige så godt kende fra starten, da man på den måde kan håndtere konflikten, inden den eskalerer. Det er blandt andet dette, man lærer gennem parterapi.
Måske sidder du og tænker: “Min partner og jeg har i hvert fald ikke brug for parterapi!” Sagen er dog, at alle par kan have gavn af parterapi.
Når vi er i den tidlige forelskelse, sker der typisk det, at vi er i en glæde af eufori, hvor vi kan klare hele verden. Vi kigger på andre par, og vi ser, at de skændes, har det dårligt sammen og måske ender med at blive skilt. Men vi er overbeviste om, at det ikke sker for os – vi er jo lykkelige og dybt forelskede.
Faktum er bare, at over 50 pct. af par bliver skilt. Det er tankevækkende. Men der er heller ikke noget at sige til, at par skilles, når de ikke har fået en håndbog i at være et par. Hvis man ikke har lært at kommunikere på en respektfuld måde i hjemmet, i skolen eller andre steder – og hvis man ikke har lært at håndtere stress, angst og alverdens ting. Hvordan skal man så kunne finde redskaberne frem, når der også er en krise? Nogle gange lærer man det efterfølgende, når skaden er sket, og man er videre i et nyt parforhold. Men det er da rarere at være skaden og skilsmissen foruden, så man slipper for en second change. Desuden kan det være enormt hårdt at blive skilt, og er der børn involveret, er det ekstra hårdt for dem: Det komplicerer tingene endnu mere.
Måske tænker du også: “Vi har jo ikke nogle problemer i vores parforhold, så hvad skal vi dog bruge parterapi til?” Svaret er, at man sagtens kan gå i parterapi uden at have et egentlig problem. Faktisk er det utroligt givende at gå i terapi, netop inden problemerne og konflikterne begynder at komme, for på den måde kan vi forberede os på, hvad vi kan forvente i et parforhold. Parterapi er ikke kun at forsøge at redde et forhold og løse problemerne. Parterapi er lige så meget at lære at være i et forhold, lære at kommunikere med hinanden og lære at løse de udfordringer, der måtte komme. Bare kommunikationen er første skridt på vejen til at samarbejde og komme godt fra start.
Sammenlign et parforhold med et kørekort: Inden vi begynder at køre bil, lærer vi, hvordan vi gør, så vi undgår at køre galt eller køre ind i hinanden. Vi vil aldrig sætte os ind i en bil og køre afsted uden at vide, hvordan vi gør. Men det at gå ind i et parforhold gør vi uden spekulationer – og så er det learning by doing the hard way. I et parforhold sætter man sig bare ind i bilen og kører uden at vide, hvordan man trykker på bremsen, skifter gear eller laver en parallelparkering.
Parterapi fungerer som en teoriprøve og en praktisk prøve i det at være i et parforhold. Her er parterapeuten med til at oversætte det, parterne siger eller udviser og kan derfra give dem de rette redskaber til at køre bilen.
Terapien vil også være gavnligt, hvis man efterfølgende stifter familie. Det, som far og mor har lært at kunne, og den måde, far og mor er sammen på, smitter nemlig af på barnet. Barnet er forældrenes lærling i, hvordan vi er som mennesker, hvordan vi behandler hinanden, og hvordan vi taler til hinanden. Vi kan lige så godt give børnene en rigtig god læremester ved selv at kunne det.
Det er klart, at vi ikke ved, hvad vi har sagt ja til, når vi går ind i et parforhold. Vi ved heller ikke, hvad vi har sagt ja til ved at stifte familie. Det er noget, vi løbende erfarer. Vi vidste jo heller ikke, hvordan vi skulle køre bilen, før vi havde lært det.
Men det er jo lidt tarveligt at sætte en leder (parret) til at lede en flok medarbejdere (familien) og så gå ned med stress, fordi han eller hun hverken har kompetenceren eller den personlige indsigt i, hvad det er, man står med. For når mennesker er sammen, bliver der aktiveret alverdens ting og sager, og dem skal vi kunne håndtere, hvis vi vil lykkes i relationen.
