Annegrethe Williams psykoterapeut københavn logo

Få hjælp af professionel parterapeut i Købehavn

Parterapi er en lille investering med en stor effekt. Det er en investering i jer som mennesker, i jeres parforhold, i familien og i jeres fremtid. Samtidig giver I jeres forhold og kærligheden de bedste betingelser for at blomstre. 

Savner I indsigt og erkendelse i jeres parforholds dynamikker? Mangler I værktøjer til jeres forhold for at opnå blandt andet bedre kommunikation, klare aftaler og en sundere relation? Er sexlivet gået i stå, oplever I jalousi, eller har I mange konflikter?

Der er rigtig mange årsager til at starte i parterapi. Det kan også være, at I ønsker at blive klogere på hinanden og jeres reaktionsmønstre, forebygge konflikter og styrke jeres forhold. Parterapi er sundt for alle forhold, uanset om I oplever udfordringer eller ej.

Hvorfor skal I gå i parterapi? 

I 2021 blev 12.900 ægtepar i Danmark skilt – og lægger man de par til, som ikke var gift, er tallet langt, langt højere. Skilsmisseprocenten taler sit tydelige sprog. Desværre opdager mange par først skaden, når den er sket, og der er det ofte for sent at reparere den. Det resulterer i, at ægtepar, kærester og familier skilles. 

Parforhold er noget, vi mennesker helt automatisk søger. Vi er flokdyr, og fra naturens side har vi brug for en partner. Samtidig erfarer vi, at det kan være utroligt svært at få det til at fungere mellem to mennesker, og det er helt normalt at opleve udfordringer i parforhold. I mange forhold er det modsætninger, der har mødt hinanden, og det i sig selv skaber anledning til konflikter og misforståelser, medmindre man har værktøjer til at få ændret den dårlige kommunikation, de usunde vaner, seksuelle udfordringer mv. 

Det er nyttigt at lære at være sammen på en sund måde ved at få viden, stof til eftertanke og nye handlemuligheder. Får vi ikke bearbejdet udfordringerne, vil de forblive – og ofte flytte med videre i et nyt forhold – så det er vigtigt at få styrket parforholdet med engagement og anerkendelse i en tryg udviklingsproces. 

Hvad er parterapi?

I et forhold med to mennesker kan man vælge at leve og lære frem for at overleve med kamp, flugt eller stagnation, som mange desværre gør. Vælger I at gå i parterapi, vælger I den første løsning – og I vælger jeres forhold til. 

Når modsætninger mødes, og når to mennesker finder sammen, er det helt normalt at opleve konflikter. Derfor minder parterapi også meget om konflikthåndtering, hvor terapeuten fungerer som en neutral tredjepart. Parterapeuten skaber en tryg proces, hvor parterne får lov at udtrykke ønsker for sig selv og for forholdet. Det i sig selv er forløsende, især hvis konfliktniveauet er højt, kommunikationen er gået i hårdknude, parterne har slået sig på hinanden, eller sexlivet fungerer dårligt. En parterapeut ved, at det er muligt at være i et forhold på en sund, glædelig og konstruktiv måde. Med terapeutens viden og erfaring får I værktøjer, som hjælper til at oversætte jeres intentioner og finde fælles løsninger ud fra et fælles udgangspunkt. 

De fleste vælger at gå i parterapi, fordi de har en følelse af ikke længere at kunne tale sammen, sexlivet er dødt eller udfordret, den ene part føler sig afvist, der er skænderier og uenigheder, forholdet har været udsat for utroskab eller jalousi mv. Formålet med samtalen i parterapi er her at få klarhed og overblik over situationen, få en forståelse for sin partner og sig selv og derigennem finde fælles løsninger. På den måde lærer I at samarbejde om, hvor I vil hen og hvordan.  

Parforhold er ikke kun for par. Det er nyttigt i alle relationer, for eksempel forælder-barn, søskende og to venner. 

Er du i tvivl, om jeg kan hjælpe jer med jeres udfordringer, eller hvorvidt I bør starte i parterapi? Du er altid velkommen til at kontakte mig og få en indledende snak.

Sådan foregår et parterapiforløb hos mig 

Når I kommer til mig, består forløbet af tryg og respektfuld samtaleterapi. Måske har I nogle konkrete udfordringer, som I har brug for hjælp til, men det kan også være, at I ønsker terapi for at forebygge og styrke jeres forhold. 

Sammen vil vi finde frem til årsagen til jeres udfordringer, så vi i fællesskab finder de bedste løsninger for jer. Formålet med at hjælpe jer er også at skabe en god kommunikation, så I arbejder sammen frem for at modarbejde hinanden. Det handler om at få jer tilbage på rette spor – eller forblive på dette – så I får et bedre parforhold end det, I kom fra.