Gruppecoaching

I gruppecoaching holder vi os til et mål eller en drøm, I gerne vil udleve eller opnå. I samarbejde finder vi strategien til at komme i mål med input fra alle parter. Gruppecoaching er ikke forbeholdt én bestemt gruppe, men kan være mange forskellige slags grupper – medarbejdere i en virksomhed, i en NGO, i en organisation, en gruppe der vil udvikle sin virksomhed – blot for at nævne nogle eksempler. 

Hvad er gruppecoaching?

Vi mennesker er individer, som ser, oplever og forstår alting forskelligt. Vi har individuelle holdninger, værdier og overbevisninger, og når mennesker er sammen, kan dette skabe forhindringer, konflikter og uvenskab. Uanset om det er i familien, på arbejdspladsen, i vennegruppen eller noget fjerde. Det sker, fordi vi bærer rundt på disse overbevisninger mv., som vi ser som korrekte og derfor ønsker at få bekræftet. Får vi ikke det, prikker det til vores følelser, hvilket vi reagerer på. Her er gruppecoaching effektivt og gavnende. 

Gruppecoaching er en gren under coaching, som fokuserer på at hjælpe og støtte en gruppe af mennesker samtidig. I gruppecoaching brainstormer vi eksempelvis på, hvilke forhindringer I har, hvordan I overkommer dem, og hvordan I kan lave handlingsplaner inden for forskellige områder. I denne type coaching er fokusset på jeres individuelle forcer som individer. Vi arbejder også med, hvor I som gruppe vil hen, hvad jeres mål er, og hvordan I kommer dertil.  

Hvorfor gruppecoaching? 

Formålet med gruppecoaching er forskelligt, alt efter hvad jeres ønske eller udfordring er. Fælles er, at vi fokuserer på, at I alle i gruppen opnår personlige og professionelle mål gennem individuelle og gruppebaserede øvelser og teknikker. 

Det kan være, I ønsker hjælp til at øge effektiviteten på arbejdspladsen eller i jeres team. At I gerne vil lære nye færdigheder, lære at håndtere og løse konflikter eller finde en bedre balance i jeres gruppe. Det kan også være, at I har svært ved at samarbejde eller nå til enighed. 

Gruppecoaching er effektivt, da I gennem forløbet får et bedre overblik og indblik i, hvordan I hver især tænker, handler og reagerer – og hvorfor. I bliver bedre til at kommunikere og får en større forståelse for jer selv og hinanden, hvilket fremmer jeres samarbejde og styrker jer som individer og som helhed i gruppen. Samtidig kan I drage nytte af hinandens erfaringer, viden og læring, ligesom I lærer at finde støtte i hinanden.  

Er gruppecoaching noget for jer? 

Ønsker I at starte et forløb op med gruppecoaching, eller I i tvivl om, hvorvidt det er det rette for jer? I er altid velkomne til at kontakte mig for yderligere info omkring, hvordan og hvad jeg kan hjælpe jer med samt få et indblik i, hvordan et forløb tilrettelægges for jer. 

BOOK TID

Gennem nærværende, professionel psykoterapi og coaching hjælper jeg dig til at skabe klarhed og forandring i dit liv, så du opnår de drømme, ønsker og mål, du har.

BOOK TID NU
cross