Drømmer du om forandring? Savner du indsigt og bevidsthed? Vil du gerne udfolde dit potentiale, udvikle dig som person samt opnå dine drømme og mål? Vi har alle et mål, en drøm eller et ønske, som vi gerne vil have opfyldt, men som vi ikke kan bane vejen hen til selv. Det er dog heller ikke meningen, at vi mennesker skal klare det hele selv, for nogle gange har vi brug for en hjælpende hånd.
Coaching er ikke psykoterapi, men derimod en dynamisk, fremadrettet proces mod et veldefineret mål. Gennem coaching får du skabt overblik og klarhed, hjælp til at navigere gennem en udfordring eller udvikle en handlingsplan, finde ud af hvordan en vane virker og få sparring gennem din udviklingsproces.
I coaching kommer de bedste svar og løsninger fra dig. Det er det unikke ved coaching. Du får stillet et fortroligt refleksionsrum til rådighed, hvor du kan gøre din bedste tænkning. Den professionelle coach stiller korte, powerfulde spørgsmål uden agenda og lader dig finde dine svar og løsninger, som passer til dig. Råd er for rådgivere – ikke coaches. Når du reflekterer i processen, finder du selv frem til at gøre det, der giver bedst mening for dig, og som er i overensstemmelse med dit fundament.
Når du starter et coachingforløb hos mig, hjælper jeg dig til at opnå dine personlige og professionelle mål, finde balancen i livet, ændre vaner og mønstre samt løse de udfordringer, som spænder ben for dig. Jeg møder dig, hvor du er, og hjælper dig til at opnå det, du ønsker at realisere. Dit forløb hos mig bliver skræddersyet til dig, så det er tilpasset dig og dine behov. På den måde foregår coachingen i tryghed og i dit tempo.
Som coach møder jeg dig i øjenhøjde og stiller undersøgende, uddybende spørgsmål til det, du udtrykker. Min opgave er at skabe et trygt rum, hvor du kan gøre din bedste tænkning, træffe de bedste beslutninger og med høj grad af motivation og dedikation sætte handling bag ordene, så du kommer i mål.
Er du i tvivl, om coaching er det rette for dig? Jeg er uddannet NLP Coach ICF og har med mine mange års coachingerfaring arbejdet med mange forskellige mennesker og temaer. Du er altid velkommen til at kontakte mig og få en indledende samtale, hvor du kan få svar på dine spørgsmål og høre, hvad og hvordan jeg også kan hjælpe dig med at nå i mål.