Logoet afspejler mine kerneværdier: helhedssyn, kærlighed og balance. Alt i alt er dette drivkraften i alle mine gøremål som partner, mor og ven, medmenneske, leder og kollega, underviser, psykoterapeut, coach og supervisor.
Logoets cirkel symboliserer et helhedssyn. Når jeg arbejder – både i mit liv og konkret – gør jeg det med et helhedssyn for at sikre, at vi kommer hele vejen rundt og får tænkt. I stedet for at være fastlåst mener jeg, det handler om at se tingene fra så mange vinkler som mulig og derfra træffe beslutninger.
Løsninger og forandringer skal kunne passe ind i det liv, vi mennesker i øvrigt lever, så økologien er i orden. Det, der sker ude i verden – både i den nære verden og den store verden – påvirker os også. Ligeledes bliver vores omgivelser også påvirket af, hver der foregår rundt omkring i verden. Eksempelvis handler meget angst om, at vi fokuserer på en masse, som vi i virkeligheden ikke har indflydelse på – krig og corona for eksempel. Så det handler altså om at få et bredere og mere nuanceret syn (helhedssyn) på det, vi som individer oplever, og fokusere på det, vi har indflydelse på. Det er i høj grad vores tanker og adfærd.
Hjertet i logoet symboliserer naturligvis kærlighed. Kærlighed til mennesker, livet og til verden. Kærlighed er også til stede i psykoterapi. Jeg møder dig i et kærligt rum med et ønske om, at du har det godt. Lige sådan møder jeg dig på en kærlig og omsorgsfuld måde med en tilgang og viden om, at du gør det bedste, du kan, ud fra de forudsætninger du har, og de livsomstændigheder du er i. Jeg går også ind til sessionen med tanken om, at du ønsker det bedste for dig selv og for dem, du holder af. Nogle mennesker har en lidt kantet måde at udtrykke selv- og næstekærlighed, og dette arbejder vi ligeledes med.
Pinden under logoets hjerte symboliserer balance. Når vi er i livet, kan vi godt blive enormt engagerede og passionerede omkring det, vi gør. Vi går på arbejde, vi får børn, vi har interesserer, vi dyrker sport, vi har husholdning og så videre. Pludselig kan der komme meget på tallerkenen – og nogle gange endda for meget. Når vi har travlt, er det vigtigt, at bægeret ikke flyder over. Og ender det med, at bægeret flyder over, må vi finde ud af, hvordan vi kommer på fode igen. Det gør vi blandt andet ved at lave overkommelige justeringer med henblik på mere balance i livet. Balance i livet er nøglen til et sundt og lykkeligt liv.